HJEM.

25.06.2011.

Uoff. Working Test i Søby Brunkulslejre.

DRK Region Midtjylland har indbudt til en uoff. Working Test i Søby Brunkulslejre. Jeg har tidligere fremhævet dette helt unikke område, som idag med dens bevoksning er et fantastisk rekreativ område. For 50 år siden var det et nøgent og gennemgravet og mange steder et lumsk og farligt sted  at befærdige sig i. Bygningen herunder, som idag er DRK's kommandocentral, er et tidligere smede- og maskinværksted.

Som ofte før, er vi alene om at repræsentere tollerne. Daisy og Leif er i løbetid, altså kun Daisy, så de har en undskyldning. Gitte var også tilmeldt med Pepsi, som selvfølgelig også kan være i løbetid.

Aiko havde katalognummer 2. Det betød at vi skulle igang næsten med det samme. Det var Post 1. Vi blev modtaget af Lis, og Aiko skulle gå fri ved fod ud til dommeren. Det gik udmærket. Her skulle vi gå ud til et mærke hvor vi lagde en dummy. Tilbage til dommeren, begge veje fri ved fod, hvor jeg sendte Aiko ud efter dummyen. Fuld fart ud, samle op, hjemad i fuld fart og lægge dummyen på jorden 1 meter foran mig. Hundeføren stivnede total, forfjamsket kigger sig omkring for at se om nogen har bemærket noget, men der stod kun en dommer som efterfølgende var så venlig at give 10 point. (Det så godt nok ud til at Aiko tabte Dummyen.)

Lidt hængemulet gik vi videre til Post 2. Her var 2 enk.markeringer med skud. Fuld fart efter den første markering, opsamling og hjem for aflevering. Aiko gik højre om, og afleverede perfekt i siddende stilling til hånd. Hvorfor ??.  Kasteren kaster nummer 2. Jeg kigger ned på Aiko og ser til min forfærdigelse, at han slet ikke kigger i retning af kastet. Jeg bemærker til dommeren at Aiko hvis ikke så hvor dummyen landede. Dommeren giver mig ret, men jeg må jo prøve at få emnet hjem på en eller anden måde. Jeg forsøger mig med lidt dirigering. Efter nogle elendige forsøg mente dommeren at det nu var det vist sidste forsøg. Det lykkedes og det blev belønnet med 2 point. Har Aiko mon fået en pote forkert ud af kurven ??.

Med mulen slæbende efter sig gik vi videre til Post 3. Her var der en længere ventetid. Vi hyggede os lidt med blondinerne, ført af Cecilie og Michael. Jeanette med Baily, som vi lærte at kende under Working Weekenden, var også med.

Et par minutter før middag blev det vores tur. Opgaven var en "tramp". Vi gik lige bag skytten ind i slugt. Pludselig lød en kaglen og en dummy fløj igennem luften oppe fra randen af slugten og faldt ned på den modsatte side. Jeg sendte Aiko på dommerens prikken. Fuld knald op ad siden og tilbage igen, højre rundt og aflevere perfekt. Vi gik videre. Pludselig fløj nok en dummy op og landede på den anden side. Et prik og afsted gik Aiko, kom hurtigt tilbage, gik forbi mig, men der kom ingen Aiko på min venstre side. Jeg kiggede bagud og der stod knægten med dummyen liggende på jorden. På min opfordring samlede han den op, men smed den igen. Nok en opfordring. Men det gentog sig, tilsidst måtte jeg selv tage den op. Dommeren sagde at han overvejede 18-20 point men det endte med 5 point. Jeg tror han hat fået alle 4 poter forkert ud af den kurv. Men nu er det middag, så kan han komme ind i bilen og køle lidt af.

     

Efter et par ganske velsmagende grillpølser gik vi til Post 4. Vi mødte flere velkendte ansigter og skulle jo lige høre hvorledes det gik. Flere havde fået et 0 og var således ude istand til at få en placering, men vi var stadig med. Med 17 point skal vi bare have 34 mere for at bestå, altså 17 point på hver af de 2 sidste poster som begge er med vand. Der er nok utopi at tro det.  

Inden vi gik hen til posten fik Aiko et par markeringer på vand. Det gik som det plejede: lagde dummyen såsnart han kom på land, den næste blev afleveret korrekt. Der var lidt venten på posten. Jeanette var gået en tur i skoven og havde der fundet et lille vandløb. Aiko og mig gik ned til vandløbet og fik et par udmærkede dukkerter. Da vi kom tilbage blev der råbt "næste hund", det var os. Opgaven var en lang skråning ned mod vandet. Kasteren gjorde et godt langt kast. På kommando drønede Aiko ned af skrænten og lavede et spring ud i vandet, fik fat i dummyen, vendte hjem, opad skråningen og afleverede dummyen perfekt. " Så sparer vi saksen denne gang" siger dommeren, det betyder max point, 20.  Hvad pokker går der af Aiko idag ??. Med oprejst pande og nogle godbider mindre går vi videre til næste og sidste post, Post 5.

 En glad fører

Den sidste post er også en enk. markerig på vand. Modsat post 4 bliver dummyen kastet fra den mosatte søbred. Jeg melder klar. Der bliver kastet og Aiko får signal til at apportere. Afsted går det, når vandkanten, stopper op og kigger op på mig. Hvad nu ?. Nu gik det ellers så fint ved Post 4. Jeg vælger at kalde ham hjem og starte forfra. Igen ned af skrænten, lidt nølen, men så et stort spring ud i vandet. Der er langt over til Dummyen. Halvvejs ude syntes jeg han gik fejl af retningen, men pludselig retter han op og griber dummyen, kommer hjem til vandkanten, fortsætter op til mig hvor dummyen afleveres perfekt. 15 point giver dommeren fordi han vægrer sig ved vandkanten første gang. Hvem sagde "utopi".

En lynhurtig hovedregning siger 52 point.  Aiko har bestået.

   Præmieoverækkelse.

 

                  

 


  


 

 

 

 

.